Tårevædet GP på Jyllandsringen

Det startede skidt. Vejrguderne var i elendigt humør allerede ved ankomsten torsdag eftermiddag. Man havde brug for både snorkel og svømmefødder under opstilling af telte of installering af bil og grej. Det var regulært skybrud, men vi valgte at se positivt på det: rart at få møgvejret overstået inden løbene. Vi skulle blive klogere...

Der var træning fredag hen under aften og efterhånden som dagen skred frem blev smilene bredere og bredere. Yes…de højere magter havde spist trøstekiks og vi trænede på dejlig lun og tør asfalt.

Vejudsigten for lørdag lovede Dansk sommer. Vekslende byger og sol og det var både DMI og yr.no enige om. Da vi nærmede os tidtagningen så det hele lyst og venligt ud. Norske Daniel Raastad satte hurtigste tid med 1:13,677, tæt fulgt af Steffen Hansen i 1:13,875. På de følgende pladser fulgte Christian Sørensen i 1:14,906, Mikkel Holch i 1:15,421 og Carsten Lauridsen i 1:15,615. Alle 15 startende kom i pit ved egen hjælp og banen var tør som Jysk humor. Fint...

Så løb vejrguderne tør for trøstekiks og skumle skyer trak op fra vest. Et par raske byger varslede ilde, men da det blev tid til vores første heat var der et tørt spor. Starten gik og de fleste kom godt afsted. Nicolaj Hansson gik i stå da lysene slukkede. Jeg opdagede ham for sent og der var lidt kontakt, men ikke mere end vi begge kunne fortsætte. Da vi kørte ud på 2 omgang faldt der et par dråber, men det var uden betydning. Det skulle hurtigt ændre sig...

10 sekunder senere brød helvede løs. Først skybrudsagtig regn efterfult af store hagl. Vi sejlede rundt i blinde. Daniel Raastad sejlede ind i autoværnet og slog sig. Hans bil slog sig endnu mere og lignede en oplagt kandidat til ophuggeren. Andre sejlede ind i hinanden, mens de kloge, ingen nævnt og ingen glemt, sejlede i pit. Hvor var Mirza i øvrigt...?

Steffen Hansen vandt med Carsten Lauridsen og Kurt Jepsen på de følgende pladser. De erhvervede vistnok bådfører certifikat i samme ombæring, og mangler bare navigationsdelen og svømmeprøven for at kunne fortsætte karrieren til søs.

Løbsledelsen burde have givet rødt flag i situation. Det var uforsvarligt at køre race unde de givne omstændigheder, men bag termoruder, under fast tag og med tæpper på gulvet mærker man jo hverken hagl eller hvor glat banen bliver med semi-slicks på fælgene. Stående vand med et tykt lag hagl….nu beder jeg dem Fru Heilbundt...

Der var noget at gå i gang med i teltene. I Daniel Raastads team stod mekanikerne overfor en nærmest håbløs opgave. Bilen lignede noget der var løgn, men Nordmænd er gjort af et særligt stof. De giver aldrig op. Uden at kny gav de sig i kast med vinkelsliber, svejseværk osv. Mikkel Holckh havde sit at se til med smadret bagtøj/bagaksel og Troels med et venstre forreste hjørne, men generelt var der større eller mindre defekter hos de fleste. Det kunne kun blive bedre søndag. Eller kunne det?

Den, altså søndagen, startede godt, men snart væltede regnen ned igen og det fortsatte med korte ophold hele dagen. Dansk sommer. Da Syver klassen rullede ud til start på andet heat, var der tørt spor på det meste af den ”gamle” bane mens den ”nye” del var pjaskvåd. Det gav lidt udfordringer og debutanten Michael Andersen måtte ind og kysse autoværnet. Daniel Raastad udgik med mekanisk defekt efter at have lagt et oliespor for enden af langsiden. Troels Christiansen kom slet ikke afsted, men oppe foran sejrede Steffen Hansen med Christian Sørensen og nordmanden Sigve Hansen på de to andre podiepladser.

I samme ombæring kunne vi hylde Steffen Hansen som Nordisk Mester, Carsten Lauridsen tog sølvpokalen og Nicolaj Hansson bronze i sin første sæson i SyverRace. Respekt...

Set i bakspejlet gjorde begivenhederne uden for banen mindst lige så stort indtryk som dem inde på banen. De brave Nordmænds kamp med at få en svært skadet bil klar til søndagens andet heat står stærkt i erindringen, og ligeså Team-Lindgrens motorskifte natten mellem fredag og lørdag og Mikkels Holchs kamp mod uret for at få sin bil klar. Bag det hele gløder dedikerede ildsjæle og uden dem så mangt og meget anderledes ud. ” Ivan” og ”Andy” og ”Chres” og ”Carsten” og ”Jan” og ”Morten på gæsteoptræden” og alle jer andre der hver især hjælper hvor i kan. Tak er kun et fattigt ord, men det kommer fra hjertet af ikke bare mig, men sikkert alle i SyverRace. Jeg har skrevet det tidligere, men det tåler at blive gentaget: Syver klassen har det bedste sammenhold nord for alperne og vi har de bedste mekanikere og hjælpere. Basta!

Efter uddelingen af pokaler var tiden kommet til ildsjælene. På det tidspunkt var det kortvarigt tørvejr, men da Ivan fik sin velfortjente hæder var der ikke et øje tørt og godt det samme. I tykt og tyndt. Vi er i samme båd...

og så ses vi på Djursland iført sydvest, olietøj, vaders, svømmebriller og snorkel. Husk pig-dæk for en sikkerheds skyld. De opdager det ikke gennem dobbelte termoruder og sigtbarhed nul, men ve dig hvis nu regn-lygten slukker sammen med hovedafbryderen…eller var det omvendt? Nej…, det er vist det omvendte af det omvendte såfremt nogen skulle være i tvivl…indtil videre.

Hans 188