Seven Racing Logo

"Livet er for kort - til kedelig sport..."

#sevenracingdk

Afsluttende bemærkninger og staldtips

Motorsport i alt almindelighed, er en sportsgren, der kræver ret så meget af en som udøver, som man måske har kunne fornemme gennem denne lille guide for begyndere. Omvendt set, er det nok også en af de sportsgrene, der giver mest tilbage af sig selv. Både med hensyn til oplevelser, venskaber, viden og ikke mindst fornøjelser. Et godt tip er, at lave det til en projekt med ens venner og familien - Det gør både de sure dyder lidt nemmere, at komme igennem og sødmens sejre lidt større, at være en del af. En ting er dog sikkert - Der er et åbent fællesskab i klassen, hvilket betyder at er man i tvivl om noget, mangler noget eller bare er nysgerrig på at få mere indsigt i mekanikken bag bilerne, kan man altid spørge til råds. Men.. Når først visiret på hjelmen lukkes, køres der ræs.

Er du ny i klassen, og er det første gang du skal ud og køre i bilen, så kommer der lige et par hurtige råd. Først og fremmest, er der to typer af nybegyndere. Der er typen, der blæser ud på banen med det samme for at sætte banerekorder med det samme, også er der typen, der ganske roligt køre ud på banen og finder sin vej frem. Som læser af denne guide, er du nok ikke den første type (for denne type læser ikke guides, som denne..). Det er godt, fordi den første type holder som regel allerede i sandkassen, i sving 2. Det er en langt bedre ide, at starte roligt ud, også bygge tempo oven på det man kan. Samme fremgangsmåde bruges ofte på racerskole, hvor man starter ud bag en safety car, som gradvist øger tempoet.

Samme gør sig gældende omkring bilens opsætning. Oftest er det i begyndelsen en langt bedre ide, at lade bilen være som den er, så man lære bilen at kende, før man går i dybden med at optimere bilen til dens maksimale potentiale. For selvom en Seven er en meget simpel racer, kan det sagtens lade sig gøre, at ‘få skruet hjernen løs’, på de forskellige ændringer og optimeringer.

Har man mod på at arbejde med sin kørsel, kan bogserien “Speed Secrets” lavet af Ross Bentley, en tidligere amerikansk racerkøre og performance driving coach, beskrive mere i dybden hvad man skal gøre, hvornår og hvorfor. Her beskrives alt fra selve det at træde på bremsen korrekt til den mentale del af racerkørsel. Ønsker man det hele kogt ned på en bog, skal man have fat i bogen “Ultimate Speed Secrets” af samme forfatter.

I Danmark, findes der også decideret coaching muligheder. En af dem, hedder Tommy Schröter, der arbejder med at coache racerkører på alle niveauer frem til deres fulde potentiale. Du kan finde Tommy Schröter og en forklaring på, hvad han laver og tilbyder her: www.tommyschroter.dk​

Men.. Det vigtigste råd af alle - Hav det sjovt!

Oversigt